Mit navn er Mikkel, jeg er web-arkitekt og ejer af wpKitchen. Jeg rådgiver små virksomheder i, hvordan de bedst udnytter digitale og sociale medier.
Jeg er uddannet M.A. i Visuel Kultur og Digitale Medier ved Københavns Universitet. Samtidig har jeg siden 1994 arbejdet med udvikling af web-medier, med fokus på  hjemmesider og digital kommunikation.

Jeg har haft fornøjelsen af at hjælpe en lang række personer og mindre virksomheder med at få modnet og præciseret deres strategi for brugen af digitale medier, og med at få udviklet konkrete løsninger til deres behov.

Gennem wpKitchen arbejder jeg sammen med en udvalgt håndfuld dygtige programmører, designere og tekstforfattere. Vi tilbyder en helstøbt service, fra rådgivning og udvikling af en online-strategi, til lanceringen af hjemmeside, nyhedsbrev, blog eller webshop. Efterfølgende tilbyder vi at stå for løbende indholdsopdateringer, backup og vedligehold af CMS systemet, udsendelse af nyhedsbreve, samt integration med sociale medier.

wpKitchen betyder ‘WordPress Køkkenet’. Vi arbejder med det absolut bedste og letteste CMS system – WordPress, som vi er eksperter i at udvikle en lang række webløsninger i. Vi laver hjemmesider til virksomheder, butikker, blogs, magasiner, porteføljer og kampagner.

Kontakt Mikkel Breum for at høre nærmere.