ViElskerDinComputer

ViElskerDinComputer er et formidlingsprojekt omkring netkunst. Projektet består dels i en bog og dels i hjemmesiden vedc.net. Antologi om netkunst er redigeret af den danske kunstgruppe Artnode – Jacob Lillemose, Nikolaj Recke og Mogens Jacobsen. Bogen er udgivet af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2008. Hjemmesiden er udviklet med støtte fra kunstrådet og kulturarvsstyrelsen.

I 2009 udviklede vi i samarbejde med Daniel Dilger fra DD/S FDAAIU et visuelt design for hjemmesiden ViElskerDinComputer. Hjemmesiden er special programmeret fra bunden, og integrerer dynamisk flash som henter sine data via XML.

Hjemmesiden er opbygget omkring 3 forskellige ‘linser’. Hver linse er et specialiseret søgeværktøj. Indhold kan søges ud fra klassificering og søgeord, ud fra kronologi eller ud fra stikord.